Wet Wipe Triamin Disinfection

Produktbeskrivelse

  • Beskrivelse
  • Indhold
  • Anvendelse
  • Dokumentation
  • Varenumre

Rengøring og desinfektion i et produkt
Virksom ved lave temperaturer og snavsede forhold (tilstedeværelse af blod)
Effektiv mod blodbårne virus

Specifikation

Imprægnerede engangsklude med lavt-skummende, farveløst desinfektionsmiddel uden farvestoffer og parfume med pH-værdi på 8-9.
Kludene er fremstillet af en hullet, 70 gsm non-woven med højt viskose indhold.
Biocid aktivt stof: Laurylamine Dipropylenediamine
Laurylamine Dipropylenediamine er et non-jonisk overflade aktivt stof, der pga. dets neutrale karakter er kompatibel med de fleste typer af rengøringsklude. I modsætning til mange andre aktive stoffer, bindes det ikke til viskosefibre, og fordeles dermed bedre i kludene. Dette sikrer den optimale desinfektionseffekt, når der anvendes imprægnerede engangsklude.
2 års holdbarhed. Anvendes op til 30 dage efter åbning.
Husk altid at læse brugsvejledningen før brug.

Anvendelse

Engangsklude med desinfektions- og rengøringsmiddel til rengøring og desinfektion af snavsede overflader for vegetative bakterier, gærsvampe og blodbårne virus som HIV og Hepatitis B/C.
Kludenes anbefales endvidere til rengøring af kritiske instrumenter ved aftørring før sterilisation eller henstandsdesinfektion, som alternativ til iblødsætning af instrumenter i traditionelle rengøringsmidler.
Vegetative bakterier, gærsvampe og blodbårne virus inaktiveres inden for 5 minutter.
Kludene er fremstillet af en hullet, og stærkt vandsugende non-woven. Den hullede struktur sikrer sammen med den høje sugeevne en effektiv re-absorbering af desinfektionsvæske, snavs og mikroorganismer under aftørring, således at kludene efterlader den desinficerede overflade ren og med den mindst mulige mængde desinfektionsvæske tilbage på overfladen.
Desinfektionsmidlet virker svagt klæbende på de fleste overflader. Synlige rester af stoffer opbygget ved gentagne aftørringer kan nemt fjernes med en fugtig klud.

Effektivitetsstudier

Testet ved lave temperaturer og snavsede forhold i henhold til: EN13624, EN1656, EN13727, EN14349,EN13697 og DVV/RKI retningslinje for virustest.

Hvordan bruges Desinfektionskluden?

Kluden er pakket i små 20 stk. poser, som nemt kan ligge i en varetrolley eller lomme.

  • Tag kluden ud af posen
  • Fjern snavset
  • Smid kluden i affaldsspanden og start på en frisk!

Kluden sikrer en ensartet desinficerende rengøring hver gang og spredning af bakterier undgås, da kludene smides væk efter brug. Resultat: En ren og blank overflade.

Dokumentation

Her finder du dokumentation for, at vores engangsklude lever op til, hvad vi lover. På denne side samler vi artikler, testresultater, datablade, udtalelser fra CEI, sikkerhedsdatablade mm.

Produktdatablad (PDF)

Analyserapport fra Teknologisk Institut (PDF)

Triamin Disinfection Sikkerhedsdatablad (PDF)

Varenumre

Engangskludene er produceres i to størrelser.

Varenr. 81133: Triamin Disinfection Mini
1 pakke indeholder 25 klude, 30×20 cm

Varenr. 81153: Triamin Disinfection Maxi
1 pakke indeholder 20 klude, 43×30 cm